Indkøbsguide – Køb sundere ind – Sundt mad

Hvis du ønsker at kick-starte din tilværelse med en sundere kost, starter det hele mens du står med kurven i hånden nede i supermarkedet. Læs her, hvordan du med få midler kan blive bedre til at vælge de sunde varer til – og de usunde fra.

Tjek indholdet

Det kan umiddelbart være svært at tyde en varedeklaration. Mange firmaer gør hvad de kan, for at få deres varer til at virke sundere end de egentlig er. Kig altid på næringsindholdet der er opgivet pr. 100 gram eller milliliter. På den måde kan du nemt sammenligne produkter. Derudover skal du være opmærksom på, at de ting der står nævnt først er dem der er mest af. Hvis sukker, olie eller andet fedtstof er placeret højt oppe på listen, så er varen typisk ikke ligefrem slankende. Selvfølgelig indeholder nogen varer pr. definition meget fedt eller sukker, uden nødvendigvis at være usunde – men det er en god tommelfingerregel.

Undgå det tydeligt usunde

Arbejder du med et mål om vægttab – og ønsker du at skære ned på dit sukkerindtag – er drikkevarer typisk et godt sted at starte. Undgå sodavand, saft og færdigkøbt juice. Har du lyst til en forfriskende drik, så pres selv et par appelsiner eller æbler. Når du handler ind, så prøv at undgå afdelingen med drikkevarer. Der er ikke noget i den afdeling der er godt for din krop, så der er ingen grund til at du bevæger dig derind.

Hold øje med sukkererstatning

Sukkerfri er ikke lig med sund. Når produkter praler af at være sukkerfri, er de ofte proppet med sukkeralkoholer i stedet. Der er færre kalorier i sukkeralkoholer end i ren sukker, men de er ikke kaloriefri. Stofferne ender ofte på ”ol” – manitol (E421) xylitol (E967) og sorbitol (E420) eksempelvis. Hold også øje med, om varen er kunstigt sødet med sødestoffer. Her er saccharin ofte benyttet. Undersøgelser har vist, at stoffet skærper appetitten og faktisk får dig til at spise mere. Desuden er varer sødet med sødestoffer ofte ligeså kalorietunge som varer med almindeligt sukker. Hvis du endelig har besluttet dig for at ”synde” lidt, så tag hellere produkter med sukker – gerne økologisk.

Vær kritisk

Mange producenter lover mere end de kan holde. I Danmark alene er der flere sager hvert år, hvor fødevarer producenter bliver anklaget for falsk markedsføring. Brug din snusfornuft når du køber ind. Færdigretter og andre behandlede fødevarer er typisk langt fra at være sunde. Det samme gælder slik og snacks. Har du mulighed for det, så hold dig til enkle og simple produkter, og køb økologisk hvis du kan.

Sund mad – Hvad skal jeg kigge efter?

Der kan ikke gives nogen endegyldig guideline, men der er ting du kan være vaks på. Når du står med varen i hånden, så kig efter fedtindholdet og kostfibre. Så lidt fedt som muligt og så mange kostfibre som muligt. Du har brug for mindst 20 gram kostfibre om dagen og langt de fleste får ikke nok.

Lav en indkøbsliste

Inden du går ud for at handle, så hav en liste parat. Det kan lyde banalt, men hvis du inden du går ind i supermarkedet ved hvad du skal har du nemmere ved at undgå de usunde impulskøb. Du undgår også den følelse af stress der kan opstå, ved ikke at vide hvad man skal lave til middag etc.. Hvis det er et supermarked du kender godt, så kan du endda planlægge din rute. På den måde kan du helt undgå afdelinger med usunde varer og koncentrere dig om, udelukkende at gå efter sund mad.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*