Chokolade behøver ikke være en synd – Sund chokolade

chokolade

Der er kommet et helt utroligt fokus på sundhed og sund levestil i dag. Man kan stort set ikke tænde for sit fjernsynd, uden at blive konfronteret med kokke og ernæringseksperter, der har travlt med at fortælle, hvorfor vi alle sammen skal leve af klid og fuldkorn. Men behøver det virkelig være sådan? Jeg er vild med chokolade, men er der plads til det i en sund kost?Jeg har aldrig rigtigt været generet af overvægt. Alligevel har jeg altid prøvet at spise sund og varieret. Min eneste store “synd” er imidlertid chokolade – jeg elsker det simpelthen. Jeg har flere gange prøvet at droppe det helt, men jeg kan simpelthen ikke give slip på chokoladen. Det har til tider givet mig dårlig samvittighed, for chokolade harmonerer jo skidt med den sunde livsstil jeg har prøvet at føre.

Chokolade kan være sundt

Heldigvis er chokoladen efterhånden kommet ud af rollen som prygelknabe og flere og flere undersøgelser viser, at du med god samvittighed kan indtage chokolade i moderate mængder. Inden vi alle jubler alt for højt og længe, skal det dog understreges, at de gavnlige effekter kun gælder for mørk chokolade med et højt kakaoindhold. Kinder Æg chokolade og den slags er altså stadig ikke godt for dig!

Men holder du dig til den mørke chokolade, er der en lang række fordele – udover den dejlige smag – at hente. Ligesom rødvin er chokolade rig på fenoler, der menes at kunne modvirke hjertesygdomme. Derudover er god chokolade også smækfyldt med antioxidanter, der er en vigtig del af kroppens forsvar mod sygdomme.

Rig på “Det gode fedt”

Mørk og god chokolade indeholder stadig en del fedt, men det er heldigvis af den “gode slags”. Selvom fedtet er af den mættede slags består fedtsyrerne i god chokolade primært af stearinsyre – én af de bedre fedtsyrer. Derfor behøver du ikke være decideret fedt-forskrækket, så længe du altså holder dig til en mørk og god kvalitets-chokolade.

Chokolade er også en god kilde til en masse forskellige vitaminer og mineraler, som eksempelvis magnesium og kobber.

Lav dine egne chokolade-snacks

I længden kan det dog blive kedelige, bare at holde sig til den helt mørke chokolade. Så begynder de usunde alternativer i form af chokoladebarer og andre snacks igen at virke tillokkende. Mit råd er, at komme trangen i forkøbet og selv lave dine egne chokolade snacks. Det er faktisk muligt at finde opskrifter på sund chokoladekage uden det behøver at gå ud over smagen. Hvis du laver dine egne ting, er du også helt sikker på hvad der kommer i. Hvis du følger en chokoladekage opskrift der bruger relativt sunde ingredienser, undgår du alle de tilsætningsstoffer der typisk gør almindeligt chokoladeslik til en usund affære.

Du behøver altså ikke holde helt igen med chokoladen, selvom du prøver at føre en sund livsstil. Hvis du kigger dig for, kan de to ting sagtens gå hånd i hånd – uden du behøver at have dårlig samvittighed.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*